Nyhedsbillede

20. februar 2017

Copenhagen Corporate Finance rådgiver om etablering af Venturefond

En ny venturekapitalfond - Nordic Eye - har set dagens lys. Fondens investeringsfokus er i nordiske og amerikanske vækstvirksomheder inden for teknologi og life style med henblik på at disse kan skaleres internationalt.

Nordic Eye vil investere i virksomheder på vækststadiet, hvor virksomhederne har vist proof of business, når produktet er på markedet, der er en veldokumenteret forretningsplan og reel omsætning. 

Fonden blev stiftet den 1. november 2016 og har på nuværende tidspunkt investeret i fire porteføljevirksomheder: boatsetter, JellyNote, Tattoodo samt Weblife.

Copenhagen Corporate Finance har rådgivet stifterne om etableringen af Nordic Eye samt bistår i dialogen med potentielle investorer. 

Ønsker du at vide mere om Nordic Eye, herunder muligheden for at deltage som investor, bedes du kontakte Erik Urskov.