Nyhedsbillede

01. marts 2022

Copenhagen Corporate Finance har rådgivet Fairhomes om kapitalfremskaffelse

Copenhagen Corporate Finance har som finansiel rådgiver sikret Fairhomes -  dansk "iBuying"-virksomhed - en finansieringsramme til gennemførsel af køb af flere boliger i henhold til deres strategi. Med den nødvendige likviditet kan Fairhomes accelerere deres forretning signifikant.

Fairhomes er stiftet af Junaid Ahmad og Kamran Ahmed i 2019. Efter succesfuld etablering og udvikling af Brickshare A/S (nu The Many A/S) – en real estate platform med mere end 130 handler på 2 år, var tiden moden til et nyt ejendomskoncept.

Fairhomes er en dansk PropTech virksomhed med et mål om at ændre kundeoplevelsen af at handle ejerboliger ved at gøre det nemmere og mere simpelt at sælge sin ejerbolig. Fairhomes’ forretningsmodel ligger sig op af boligsalgskonceptet ”iBuying”, hvor ’’i’’ står for ’’instant’’. Markedet for ’’iBuying’’ er i vækst på ejerboligmarkedet og Fairhomes gør det muligt for boligejere at sælge deres bolig ved et tryk på en knap.